BEHANDLINGER

Professionel tandblegning

Er dine tænder blevet misfarvede?

Tænder misfarves efterhånden af partikler i føden og den væske vi indtager. Det er vigtigt, at du som patient kontakter din tandlæge, hvis du ønsker tandblegning. Tandlægen giver individuel vejledning om, hvordan behandlingen foregår – og om der er nogle omstændigheder, der bevirker, at blegning af tænder ikke bør foretages i det enkelte tilfælde.

Hos Amagerbro Tandklinik er vi eksperter i tandblegning. Vi holder til på Amager, hvor vi har mange patienter fra bl.a. København; Christianshavn og Amager.

Hvilke patienter kan få foretaget blegning af tænder?

Tandblegning tilbydes ikke patienter, der ryger eller indtager te, kaffe eller rødvin i store mængder. Hvis du f.eks. har kroner eller plastfyldninger, vil disse ikke ændre farve i forbindelse med tandblegning.

Tænder, der er misfarvede efter rodbehandling, kan heller ikke lysnes ved hjælp af almindelig tandblegning – men i nogle tilfælde ved hjælp af såkaldt intern blegning, der foregår på klinikken.

Sådan foregår afblegning af tænder

Her på klinikken foregår tandblegning ved, at der tages aftryk til individuelle blegeskinner, som fremstilles hos en tandtekniker. Skinnerne udleveres til patienten sammen med blegegel og en grundig instruktion i, hvordan produktet anvendes korrekt. Blegning med individuelle blegeskinner foregår hjemme hos dig selv.

En tandblegning er en proces, hvor de misfarvede partikler på tandens overflade fjernes ved hjælp af de aktive indholdsstoffer – bl.a. hydrogenperoxid og calciumperoxid. Hvis blegningen udføres efter vejledningen, skader det ikke tænderne.

Hvad koster en tandblegning?

Hvis du vil have en konkret pris på blegning af tænder, kan du se mere under priser. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

AMAGERBRO TANDKLINIK​

​Amagerbrogade 18

2300 København S

Tlf.: 32 54 85 02

receptionen@amagerbro-tandklinik.dk

ÅBNINGSTIDER

Man:

Tir:

Ons:

Tor:

Fre:

08:00 – 16:00

08:00 – 16:00

08:00 – 17:00

08:00 – 16:00

08:00 – 15:00​

FIND OS HER

fb

​© 2020 Amagerbro Tandklinik